Carina UGS hvide plan (2011) er en interaktiv digital verden baseret på Kandinskys berømte sammensætning VIII (1923), hvor seeren opfordres til at genopleve sin personlige erfaring med verden omkring sig. I dag er der forskellige udstillinger og festivaler rundt omkring i verden, der fejrer den interaktive form for installationskunst af nogle af verdens førende kunstnere og designere. Det drejer sig om et kunstmuseum, London Institute of samtidige Art og Royal College of Art.
Rafael Lozano – hemmers interaktive installationer findes i en række forskellige miljøer og afslører den stadigt voksende art form af interaktive kunst i den moderne verden. IA er en førende ressource for interaktive kunstelskere med direkte opdateringer fra verdens mest populære kunstgallerier, museer, gallerier og museer.
Internettet har spillet en afgørende rolle med hensyn til at skabe en tilgængelig kommunikationsform mellem mennesker og maskiner. Netværkskunst har været populær i årtier, og nutidens post-Internet-kunstnere finder endeløse kreative måder at engagere seere på Via onlineportaler. På museets hjemmeside flytter internetbrugere deres cursorer gennem en række cirkler, der tilslører og underminerer det originale online-materiale med surrealistiske og abstrakte design. Kunstværker udført af kunstnere som Robert Rauschenberg og Joe D ‘ Amico inviterer besøgende til at bladre gennem kollager af foldede billeder og bevæge sig rundt.
Denne interaktive kunstform begyndte i 2009, da en gruppe danske og internationale kunstnere arbejdede på Museum for Nutidskunst i byen, hvor de kunne udforske og eksperimentere med nye kunstformer. Derfra besluttede de at samarbejde med andre koreografer om deres eget arbejde og med en række andre kunstnere fra hele verden.
De vigtigste filosofiske temaer, der udforskes ved hjælp af kunst, er forholdet mellem enkeltpersoner, sprog og samfund. Temaerne for levende kunst drejer sig normalt om den menneskelige krop, der flyder i sit naturlige miljø, f.eks. vand, luft, ild eller miljø.
De store stykker består i omhyggelige detaljer, hovedsagelig fra tekster og individuelle bogstaver, der anvendes af mange af verdens forskellige skrivesystemer. De materialer, der anvendes til tekster og bogstaver, omfatter marmor, bronkier, stål og syntetiske harpikser. Plensa arbejder med en lang række medier, herunder papir, træ, glas, metal, plast, keramik, akryl og andre materialer. Plensa er bedst kendt for sine permanente udendørs offentlige udstillinger, som er beregnet til offentlig udstilling i offentlige rum som f.eks. museer, gallerier, museer og offentlige kunstgallerier.
Ud over citater fra mester og lærling indeholder udstillingen videoer, fotos og fortolkningspaneler for hver udstilling.
Udstillingen er baseret på et samarbejde mellem Paduah-kraftsystemet og byen Paduah, Kentucky. For at opfylde behovet for kunst i det offentlige i centrum af Paduchah, den Paduchah byrådet, Community Arts Kommissionen og andre eu-organisationer har indgået en aftale med Paduchah Power System til at skabe en serie af visuel malerier, der forbinder og fremme dynamikken i Paduchah kultur gennem brug af Paduchah magt kasser. Paducahavks, et partnerskab mellem Padukah offentlige skoler og Padukee Community College samt behovet for offentlig kunst, samarbejder med Padukahkraftsystemer for at skabe kunsten i et Elværksprogram (elværksted). Paduchah-kraftsystemet og dets partnere i byen inviterer kunstnere, der bor og arbejder i det vestlige Kentucky, til at ansøge om programmet” Art – in – a – Forsyningskasse”, kraftart.
Disse fælles rum er ikke blot et levende kulturcenter, men kan også være et rum for kunstneriske ideer, som offentligt projiceres i stor målestok.
I de seneste år er der blevet bygget store offentlige kunstværker i USA, og interessen for offentlig installationskunst er øget i andre dele af verden. Offentlige kunstinstallationer er en måde at tiltrække opmærksomhed på ved at udsende undergravende sociale kommentarer. I offentlige kunstanlæg skal der vises et synligt budskab, f.eks. et budskab om håb, håb for fremtiden eller en opfordring til handling.
Den nomadiske labyrint er et interaktivt projekt, der består af en labyrint af præcist afskårne tæpper og en række labyrinter, hver med sin egen historie. Offentligheden opfordres til at gå gennem labyrinten og udforske den på forskellige måder, såsom at gå gennem labyrinten, vandre, klatre og klatre. Ubrugelig “åbner sine døre for offentligheden for første gang i dens historie. Denne udstilling sætter spørgsmålstegn ved begrebet nytte, rationalitet og fremskridt ved brug af kunst som kommunikationsmiddel og som en modstandshandling.
Det åbne rum forvandler Sokrates Skulpturpark til en port til universet ved at præsentere kunstværker, der betragter rum, tid og stof som en del af jorden – som en bindende proces for skabelse og udvikling. Det kor af vægmaleriet lyser op og sender til forbipasserende – ved at opfordre Fællesskabet til at blive aktivt i den fremtidige udvikling af deres nabolag. Denne udstilling bruger standarder til at sætte vores univers i sammenhæng ved at etablere forbindelser mellem punkter i tid og rum.